AstroBoot.eu Spørgsmål og Svar

Velkommen til AstroBoot.eu!

Herfinder du svar på de mest almindelige spørgsmål samt tips om, hvordan du får mest ud af AstroBoot.eu.


Skal jeg have en PayPal-konto for at kunne handle på AstroBoot?

Nej, du behøver ikke en PayPal-konto for at kunne betale med betalingskort på AstroBoot. Du klikker bare på PayPal-knappen og vælger pay with a credit or debit card (betal med kort), som du finder lige under loginfeltet. Bemærk venligst, at vi ikke kan modtage kortbetaling pr. telefon; vi tager heller ikke imod betaling pr. check eller efterkrav.


Jeg klikkede på mit flag øverst på siden, men al teksten er stadig på engelsk – hvorfor kommer teksten ikke på mit eget sprog?

Her på AstroBoot.eu taler vi kun engelsk, og al teksten på siden er på engelsk, bortset fra disse Spørgsmål og Svar og nogle mindre tekster af administrativ art. Vi kan ikke tilbyde produktinformation, gode råd om køb eller kundeservice på andre sprog. Hvis du kontakter os på andre sprog end engelsk, får du ikke noget svar – beklager!


Jeg bestilte tre varer, men har kun modtaget to af dem – hvordan kan det være?

Det skyldes simpelthen, at den sidste ting var blevet solgt, inden du betalte for den. Lagerbeholdningen kan hurtigt ændre sig. Hvis du vil undgå at gå glip af en vare, bør du altid opdatere siden, lige før du bestiller – så vil du kunne se, om varen stadig er på lager. Bemærk venligst at varebeholdningen opdateres automatisk og omgående efter et køb. Dog ændres tallet for varer, der er på lager, ikke, blot fordi varer placeres i indkøbskurven.Varer i indkøbskurven er ikke ‘dine’, før de er betalt for – andre handlende på AstroBoot.eu kan stadig købe varerne, indtil det øjeblik hvor din betaling gennemføres.


Jeg har lagt mærke til, at nogle varer forsvinder, når de bliver købt, men siden dukker de op igen. Og det drejer sig om varer, hvor det før var angivet, at der kun var 1 stk. på lager – hvad sker der?

Mange af vores specialvarer er engangstilbud – når de bliver solgt, er der ikke store chancer for, at du får dem at se igen (i hvert fald ikke før vi får flere hjem). Men ofte har vi flere af en vare, og vi vælger simpelthen at sælge dem én ad gangen. Det gør vi for at sikre vores kunder de bedste handler (det er det gamle princip om, at glade kunder er gode for forretningen).


Hvorfor er billedkvaliteten på AstroBoot relativt dårlig?

Det er et spørgsmål om økonomi. Varer bliver fotograferet og lagt op ret hurtigt vha. et videosystem, og billeder behandles automatisk til publicering i webbutikken. Systemet gør det muligt for os at vise selv meget billige produkter og fjerne dem igen til en rimelig pris, der svarer til vores lave forsendelsesomkostninger.


Jeg har købt en vare, og jeg er ikke tilfreds med den. Hvorfor beskriver I ikke varerne mere detaljeret?

Vi synes selv, at vi beskriver varerne godt nok til, at man kan beslutte, om man vil købe eller ej. Glem ikke, at du altid kan returnere en vare, hvis du ikke er tilfreds med den. Hvis du stiller meget høje krav til dit udstyrs stand, vil vi anbefale, at du ikke lader dig friste til at købe varer, der er beskrevet som scruffy (slidte) eller dirty (snavsede). Måske er det et fortolkningsspørgsmål – men når vi beskriver en vare som dirty eller scruffy, mener vi ikke bare, at der er et par støvfnug på den!


Kan man byde på varerne på AstroBoot.eu?

Nej, vi kan desværre ikke tage imod tilbud pr. e-mail eller telefon. Men hold øje med varen, for det kan godt være, at prisen falder, hvis varen ikke bliver solgt efter en vis tid!


Kan jeg bestille varer fra AstroBoot over telefonen?

Nej. Vi er selvfølgelig glade for, at du ønsker at bestille en vare hos os, og vi vil gerne have dig som kunde, men AstroBoot.eu er kun gearet til webhandel. Vores medarbejdere har hverken tid til eller mulighed for at identificere de varer, du ønsker at købe, og de kan ikke fortælle dig noget om varen, som du ikke kan læse på din skærm. Men hvis du har et teknisk spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os pr. e-mail – dog kun på engelsk!


Jeg kan se, at I er baseret i Sverige – kan jeg afhente varer direkte fra jer eller handle i jeres svenske butik?

Nej. AstroBoot er udelukkende en webbutik, og vi forbeholder os ret til at afvise personlige forespørgsler om AstroBoot-produkter. Du er naturligvis velkommen til at besøge vores butik i åbningstiden, da vi har mange varer, der ikke bliver vist på AstroBoot.eu, og som kan være svære at finde andre steder.


God fornøjelse!

AstroBoot-teamet